Installation og opkobling

Hvis du er ny kunde hos Altibox, kan du her på siden finde spørgsmål og svar om selve installationen og opkoblingen.

Generelt

Der står på hjemmesiden, at I ikke kan levere fiberbredbånd til min adresse, hvad gør jeg?

Det er dit lokale el-selskab, der står for udrulningen af fibernettet. Vi vil derfor bede dig kontakte dit lokale el-selskab for svar.

GEV: 75 32 11 66
Ikast El og Varmeværk: 96 60 00 33
Midtjyllands Elektricitetsforsyningsselskab: 97 18 03 77
Jysk Energi (NOE): 97 42 14 88
Thy Mors Energi: 96 70 22 00

Hvordan bestiller jeg en fiberforbindelse?

Du kan enten bestille via vores hjemmeside eller ved at kontakte os på tlf. 70 300 600.

Har I planer om at etablere fiberbredbånd i mit område?

Dit lokale el-selskab står for udrulningen af fibernettet. Vi vil derfor bede dig kontakte dem for svar. Altibox leverer internet, tv og telefoni via fibernettet, men det er dit lokale el-selskab, som beslutter, hvor der skal udrulles fibernet.

Vi har i øjeblikket en aftale med følgende fem el-selskaber:
Thy-Mors Energi
Midtjyllands Elektricitetsforsyningsselskab
Jysk Energi (NOE)
Ikast El og Varmeværk
Grindsted El og Varmeværk

Hvad sker der, efter jeg har bestilt?

Umiddelbart efter din bestilling modtager du en bekræftelse pr. e-mail. Indenfor et par dage modtager du en ordrebekræftelse med posten. 
Hvis der skal graves og/eller monteres udstyr hos dig, vil du blive kontaktet af dit lokale el-selskab.
Alt henvendelse vedrørende opkobling, installation og montørbesøg skal rettes til dit lokale el-selskab.

Har der været en aktiv forbindelse og/eller allerede etableret en fiberforbindelse hos dig, vil de bestilte produkter blive aktiveret 14 dage efter din bestilling, medmindre andet er angivet.

Hvornår er produkterne klar til brug?

Fiberprodukterne er aktive og klar til brug, når fiberboksen er monteret.

Vi gør opmærksom på, at det kun er fiberboksen som bliver installeret af montøren, du skal selv sørge for at installere router.

Er der allerede monteret en fiberboks, vil produkterne være klar til brug den dato, du har aftalt med kundeservice.

Information om kabling

Hvilken slags kabler skal jeg bruge?

Til internet og tv skal du bruge netværkskabler. Dette er ganske normale computernetværkskabler, som du allerede kender.

Til telefoni fra Altibox skal du bruge telefonkabler, med RJ-11 stik i enderne.

Telefonkablerne skal være godt skærmet – spørg eventuelt en elektriker.

Hvilken kabelkvalitet skal jeg vælge?

Til tv og internet skal du minimum vælge "Kategori 5 E". Du kan dog med fordel vælge "Kategori 6" for at være fremtidssikret.

Hvor kan jeg købe kabler?

Du kan købe kabler hos en elektriker, edb-fagmand, byggemarked eller lignende.

Hvor lange må mine kabler være til tv og Internet?

Hvis du vælger minimum "Kategori 5 E" kabler, kan du trække dem op til 95 meter.

Kan jeg selv lave kabler?

Det er muligt at gøre selv, men Altibox yder ikke support på dette.